Dine mål og tøjets mål er ikke det samme

Der findes to slags mål, og de bliver ofte blandet sammen. Kropsmål er mål af dig: brystvidde, taljevidde, hoftevidde, indvendig benlængde. Plagmål er mål af tøjet, lagt fladt: brystvidde fra ærmegab til ærmegab, ærmelængde fra skuldersøm, længde fra nakke til kant.

En størrelsestabel kan være bygget på begge måder. Nogle tabeller angiver kropsmål og forventer, at du vælger ud fra dem. Andre angiver plaggens mål, og så skal du sammenligne med et stykke tøj, du allerede har. Læs overskriften i tabellen, før du læser tallene.

I en rejsegarderobe betyder det noget, fordi du ofte pakker få dele. Passer jakken ikke, er der ikke en anden i kufferten til at tage over.

Sådan måler du et stykke tøj, du ejer

Læg plagget fladt på et bord – ikke på sengen, hvor det synker. Glat det ud, men stræk det ikke. Mål med et blødt målebånd, og skriv i centimeter.

  1. Brystvidde: fra den ene ærmegabssøm til den anden, lige under ærmet. Gang med to, hvis du vil sammenligne med et kropsmål.
  2. Skulderbredde: fra skuldersøm til skuldersøm på ryggen.
  3. Ærmelængde: fra skuldersøm til ærmekant, langs ydersiden.
  4. Længde: fra nakkesøm til underkant bagpå.
  5. Bukser: livvidde fladt, og indvendig benlængde fra skridtsøm til buksekant.

Skriv målene ned med det samme, også selvom du kun bruger to af dem. Næste gang er de allerede der.

En jakke som eksempel

Her er en uldjakke, der sidder, som du gerne vil have det. Målene er eksempler.

Eksempel · uldjakke, str. M, målt fladt
MålestedDit målKandidatens tabelForskel
Brystvidde (fladt)54 cm56 cm+2 cm – mere plads til strik
Skulderbredde41 cm43 cm+2 cm – kan hænge ud over skulderen
Ærmelængde62 cm60 cm−2 cm – tjek ved håndleddet
Længde bag68 cm70 cm+2 cm – dækker mere

Konklusionen er ikke, at den ene er rigtig. Den er, at kandidaten er lidt bredere og lidt kortere i ærmet. Det er noget, du kan forholde dig til – og det er noget, du kan tjekke igen, når du ser varen.

Hold målene op mod en størrelsestabel

Når du læser en størrelsestabel, skal du først finde ud af tre ting:

  • Enhed. Står der cm eller inch? 1 inch er 2,54 cm, og en forskel på to enheder ser mindre ud, end den er.
  • Målemetode. Er brystmålet taget rundt om kroppen eller fladt på plagget? Forskellen kan være flere centimeter.
  • Tolerance. Mange producenter angiver en tolerance på ±1–2 cm. Det er ikke snyd, men det betyder, at et mål tæt på grænsen er usikkert.
Tommelfingerregel: hvis forskellen mellem dit mål og tabellen er under 2 cm, er den ikke afgørende. Er den over 4 cm, bør du spørge eller vælge en anden størrelse.

Fejlkilder du bør skrive ned

Selv et godt målebånd giver forskellige tal, hvis du måler på forskellige måder. Skriv derfor en kort note om, hvordan du målte:

  • Målt fladt på bord, ikke strukket
  • Strik kan give sig 1–2 cm efter brug – mål både før og efter vask
  • Skjorter og jakker måles oftest uden at knappe lukkes
  • Sko: mål fodlængde om aftenen, og sammenlign med indvendig sålelængde hvis den er oplyst
  • Notér om tallet er dit eget mål eller et plagmål

Det sidste punkt er det, der oftest går galt. Et kropsmål på 100 cm og et plagmål på 100 cm betyder ikke det samme.

Skriv målene ind i listen

Brug et fast felt til mål, så du kan sammenligne på tværs af kandidater. Skriv gerne både etiket og mål: “M / bryst 54 cm fladt”. Så kan du se, om det er størrelsen eller målestedet, der ændrede sig.

Når du har målene, er næste skridt at se på billederne. Guiden om kontrolbilleder viser, hvad du kan se, og hvad du ikke kan. Og hvis du vil vide, hvordan du sammenligner to kandidater samlet, så start med sammenligningen af produktoplysninger.

Til sidst: gem målene, ikke kun konklusionen. Næste gang du skal bruge en jakke, er det de samme tal, der gælder – og det gør hele øvelsen meget hurtigere.